Sportsjournalistik: Besøg hos stor, spansk fodboldklub

B.T.'s fodboldreporter tog en uge til Spanien for at følge den store, spanske fodboldklub Betis, hvor danskeren Riza Durmesi spiller, for at finde ud af, hvad der sker, på den anden side af de døre, som ellers er lukkede for journalister. 

Efteruddannelse i sportsjournalistisk:
Som ønsket fik jeg et indblik i den spanske La Liga-klub Real Betis, hvor den danske landsholdsspiller Riza Durmisi spiller, op til og efter storkampen mod Real Madrid. Før turen var det planen, at jeg skulle følge klubbens pressedame Mercedes og deres presseafdeling op til kampen, hvor jeg skulle besøge den lukkede træning og dagen efter tage på hotel med klubben og opleve deres måde at lade op til kampe på. Det gjorde jeg også.

Og så var det meningen, at jeg skulle besøge den landsdækkende avis ABC og følge journalisten Mateo González, der dækker Real Betis, men det skete desværre ikke af grunde, han ikke fortalte mig, så jeg stod, troede jeg, på bar bund efter kampen, men da Mercedes fandt ud af det, gik hun all in og lod mig komme endnu tættere på klubben i mine resterende dage. Jeg fik lov at komme ind til alle møder med cheftræneren og de øvrige ledere i klubben, og jeg var med til de store pressemøder mv. Det eneste, jeg ikke kunne, var at komme ind i omklædningsrummet, men ellers fik jeg store ture både på træningsanlægget og stadion. Det var en stor oplevelse af, hvad der sker på den anden side af døren i mit job, ikke mindst i en stor spansk klub.

Mine dage i Spanien forløb således:

  1. februar: Afrejse til Sevilla
  2. februar: Hos presseafdelingen i Betis og deres åbne træning med mange tusinde fans.
  3. februar: Hos presseafdelingen i Betis og se den lukkede træning. Derefter afgang til hotellet, hvor de sidste finpudsninger finder sted, inden holdet bliver skærmet helt af for fans. Efter middagen smuttede jeg.
  4. februar: Kamp mod Real Madrid.
  5. februar: Spillerne fik en fridag.
  6. februar: Hos presseafdelingen i Betis for at se deres bearbejdelse af kampen, og hvordan de interagerer med medierne.
  7. februar: På besøg hos kommunikationsafdelingen i Betis. Den er helt adskilt fra presseafdelingen med egen tv og radio.
  8. februar: Slut på efteruddannelse

https://mediernesefteruddannelse.dk/pressensuddannelsesfond/reglerne-for-stoette/

Faktaboks

Dato/periode: 15.02.2018-22.02.2018

Samlet støtte: 6.000 kroner

Bilag